Praktisk
Medlemskontingent:
Det koster 350 kr. pr. halvår at være medlem.
Kontingentet dækker materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen mm.
Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring, når du er til spejder.
Alle vores voksne ledere er frivillige og ulønnede. Ledere betaler et leder-kontingent. Kontingentet opkræves pr halvår via email og medlemsservice.
Økonomisk støtte:
Hvis dit barn gerne vil være spejder, men pengene små, kan du søge om at få en friplads. Dette gøres ved at du kontakter gruppelederen, som kan indsende en ansøgning til KFUM-spejderne. Det er en begrænset periode og her du kan læse mere om fripladsordningen.
Der kan også søges økonomisk hjælp fra Broen- Guldborgsund, som er en organisation på Lolland Falster, som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.
Børne-attester:
Alle børne- og ungdomsorganisationer kan desværre komme i situationer, hvor nuværende eller tidligere medlemmer bliver anklaget for seksuelle krænkelser. Hos KFUM-Spejderne arbejder vi åbent og aktivt for at undgå disse situationer, ved at screene vores frivillige ledere. Således er det et krav, at alle ledere og medhjælpende medlemmer over 15 år afleverer børne-attest fra Det Centrale Kriminalregister.
I Engmose gruppe har vi ydermere vedtaget et sæt samværsregler og har en fast procedure for hvor tit lederne og hjælpelederne skal hente børneattester.