Engmose Gruppe

Engmose Gruppe

Din lokale spejdergruppe ved Guldborgsund

Udstyr

Der er lidt udstyr forbundet med at være på spejdertur, og det kan være en jungle at finde ud af, hvad der er nødvendigt. Vi anbefaler ikke at man absolut køber det dyreste, vi anbefaler at man spørger rundt og udveksler erfaringer med de andre spejdere og ledere.

Men når man skal på tur, er det vigtigt at have udstyret i orden. Ligegyldigt om det er en endagstur eller en sommerlejr. For med tørt tøj og tørre fødder uden vabler er det bare meget sjovere, og man har meget mere overskud til både venner og aktiviteter.

Vi forsøger her at give nogle gode råd, men tøv ikke med at spørge din leder. Her kan du som forældre se en liste for hver enhed, som dit barn som minimum bør have af udstyr, derudover se på den relevante pakkeliste.

Bæver

  • Uniform el. trøje, hvorpå mærkerne kan påsys.
  • Liggeunderlag, et som bæveren selv kan pakke sammen, f.eks. i skum.
  • Sovepose, bæverne sover oftest indenfor.
  • evt. et tæppe, hvis soveposen er tynd.
  • Taske, f.eks. skoletasken/sporttaske, men bæveren skal selv kunne løfte den.
  • Spisegrej, dvs. tallerken, krus og bestik i plastik og gerne i en pose, som ikke går i stykker.

Ulv

  • Uniform el. trøje, hvorpå mærkerne kan påsys.
  • Spejderdolk/kniv,  dette er ikke obligatorisk, men ulvene tager knivbevis og må derfor gerne begynde at have kniv med til spejder
  • Liggeunderlag, et i skum er stadig nok for ulvene, men på sigt et et oppusteligt bedre at sove på. 
  • Sovepose, ulvene sover flere nætter ude, men oftest om sommeren.
  • evt. et tæppe, hvis soveposen er tynd.
  • Spisegrej, dvs. tallerken, krus og bestik i plastik og gerne i en pose, som ikke går i stykker.
  • Taske, f.eks. rygsæk/skoletaske, men ulven skal selv kunne løfte den. Vi anbefaler at det er noget ulven kan have på ryggen, da det er lettest for barnet at transportere sine ting på den måde og dermed evt har hænderne fri til at bære de ting, der ikke er i tasken.

Junior og op…

  • Uniform 
  • Liggeunderlag.
  • Sovepose, der kan klare lave temperature, -10 grader.
  • Rygsæk, f.eks. 30- 45 Liters, som passer til spejderens størrelse. 
  • Vandresko, dvs. sko der giver støtte om anklerne og sidder godt på foden.
  • Spisegrej,  i plastik og gerne i en stofpose.

Andet udstyr (junior og op):

  • Lagenpose, som kan give ekstra varme til soveposen.
  • Pandelampe, så man har hænderne fri, når man skal finde ting i tasken.

 

Pakkelister
Her kan du finde en anbefaling til pakkeliste for den type af tur, der skal pakkes en taske til:

Her kan du se, hvordan det kan være optimalt at pakke sin rygsæk, især hvis man skal ud og vandre med den. Gummistøvler spændes oftest udenpå rygsækken.